Struktur og eksempler Beregning af en GHG-balance i henhold til SURE-EU

Forklaring, struktur og omfang af en GHG-balance

I henhold til kravene i RED II skal drivhusgasreduktionen for produktion af varme og elektricitet fra biomassebrændsler i anlæg, der tages i brug fra 2021 og fremefter, være 70 %. Det betyder, at brugen af biomassebrændsler i modsætning til fossile brændstoffer som diesel skal resultere i en reduktion på mindst 70 % i el- og varmeproduktionen. For anlæg, der kommer i drift efter 1. januar 2026, vil denne minimumsværdi blive hævet til 80 %. Udledningen af drivhusgasser som følge af produktionen af biomassebrændsler og produktionen af elektricitet og/eller varme skal beregnes i henhold til en specifik formel i SURE-EU's drivhusgasbalance.

Figur 1: Formel til beregning af de samlede emissioner

Mængden af drivhusgasser måles i en enhed, der hedder gram CO2-ækvivalent pr. megajoule (gCO2eq/MJ). Denne enhed bruges til både biomassebrændslerne og den elektricitet eller varme,der genereres fra dem.

Hvis et biomassebrændsel producerer både varme og elektricitet, deler brugerne mængden af drivhusgasser mellem de to. Det er irrelevant, om varmen bruges til opvarmning eller køling.

Metodertil beregning af drivhusgasser i henhold til SURE-EU

For at beregne, hvor meget drivhusgas der spares ved biomassebrændsler eller den elektricitet eller varme, der produceres af dem, kan man bruge forskellige metoder i henhold til SURE-EU:

• Med standardværdier (sidste grænseflade)
• Standardværdier fra standardfugtighedsværdierne er f.eks:
  • Case 1: Biogas fra majs til elproduktion (åben lagring af digestat): 47gCO2eq/MJ
  • Tilfælde 2: Biogas fra bioaffald til elproduktion (åben lagring af rådnerest): 44 g CO2eq/MJ
• Økonomiske aktører kan kun bruge standardværdien for reduktion af drivhusgasser til at påvise overholdelse af målet for reduktion af drivhusgasser, hvis
  • Produktionsvejen og råmaterialet i bilag VI til RED II er gældende,
  • Drivhusgasemissionerne på grund af ændringer i kulstoflageret som følge af ændret arealanvendelse (el-værdi) er lig med eller mindre end "0",
  • Og - hvis der anvendes afstandsbaserede standardværdiklasser - de tilsvarende transportafstande langs forsyningskæden er blevetspecificeret.
• Faktiske værdier som beskrevet i RED II
  • Faktiske værdier kan beregnes påhvert trin
  • Faktiske værdier kan kun bestemmes på det punkt, hvor de opstår i værdikæden (f.eks. kan udledninger fra dyrkning kun bestemmes i begyndelsen af værdikæden).
  • Alle oplysninger om faktiske drivhusgasemissioner skal tages i betragtning i den individuelle drivhusgasberegning for alle elementer i formlen i overensstemmelse med RED II og videregives langs værdikæden.
• Blanding af standardværdier og faktiske værdier
• Disaggregerede standardværdier (for visse dele af forsyningskæden)
  • Disaggregerede standardværdier gælderkun for visse elementer i forsyningskæden (eec,ep ogetd).
  • Hvis økonomiske aktører bruger de disaggregerede standardværdier op til den sidste grænseflade, skal brugen af den disaggregerede standardværdi angives på leveringsdokumentet.

Hvis der anvendes standardværdier i SURE-EU, indhentes disse fra et bestemt punkt i produktionskæden. Så behøver leverandøren kun at fortælle den næste person i kæden, at han bruger standardværdien, og måske også hvor langt transporten er.

Disse standardværdier gælder kun for visse dele af produktionskæden. Hvis de bruges helt til slut, skal det fremgå af leveringsdokumenterne.

Krav til beregning af

Drivhusgasemissioner baseret på faktiske værdier for SURE-EU

produktion af råmaterialer _(eec):

Dyrkning og høst af råvarer og produktion af kemikalier genererer drivhusgasser (GHG). For at beregnedisse udledninger (eec) for SURE-EU skal der indsamles data om gødning, kemikalier, brændstofforbrug, elforbrug, råmaterialer og afgrødeudbytte.

Ændringer i arealanvendelse

For ændringer i arealanvendelsen (konverteretjord), der har fundet stedsiden 1. januar 2008, og hvor produktion af biomasse er tilladt under RED II, skal de akkumulerede drivhusgasemissioner som følge af ændringen i arealanvendelsen beregnes og lægges til de øvrige emissionsværdier . Ændret arealanvendelse henvisertil ændringer i arealdækket. Disse arealer omfatter skovområder, vådområder, bosættelser og andre områder. Dyrkede områder og permanente afgrøder betragtes som arealanvendelse. Der er visse områder, som blev betragtet som græsarealer i 2008 eller senere blev til græsarealer. Du skal finde ud af, om de ville forblive græsarealer af sig selv, hvis ingen greb ind. Det kan være overdrev med mange forskellige planter og dyr. Der må ikke dyrkes materiale til biobrændsel på sådanne græsarealer. Det betyder , at omdannelse af f.eks. skovarealer eller græsarealer til dyrkede arealer er en ændring i arealanvendelsen , mens omdannelse af en afgrøde (f.eks. majs) til en anden (f.eks. raps) ikke ville være en ændring i arealanvendelsen. Hvis det er bevist , at landbrugsjordenvar udpeget som landbrugsjord den 1. januar 2008, og at derikke er sket ændringer i arealanvendelsen efter referencedatoen , er el lig med "0".

Har du brug for en GHG-balance?

Krav til beregning af emissionsbesparelser fra forbedret landbrugspraksis_(esca)

Forbedret landbrugspraksis kanbidrage til emissionsbesparelser gennem akkumulering af kulstof i jordenDenne forvaltningspraksis omfatter, men er ikke begrænset til, skift til reduceret jordbearbejdningeller ingen jordbearbejdning, forbedret sædskifte , forbedret gødningshåndtering og brug af naturlige jordforbedringsmidler som f.eks. kompost. Brug af gylle/gødning som substrat til produktion af biogas og biometan betragtes også som forbedret landbrugsforvaltning, da man undgår diffuse markemissioner. Emissionsbesparelser fra esca gælder kun, hvis foranstaltningerne til forbedring af landbrugsdriften blev implementeret efter januar 2008.

Krav til beregning af drivhusgasemissioner under transport og distribution_(etd) under SURE-EU-systemet

De udledninger, der genereres under transport og opbevaring af biomasse, skal også beregnes. Hvis der er flere transporttrin, skal hvert trin betragtes individuelt. De faktiske transportemissioner kan kun bestemmes, hvis alle oplysninger om transporttrinnene i forbindelse med grænsefladen registreres og videregives konsekvent i hele produktionskæden.Emissioner, der allerede er taget højde for under produktionen og dyrkningen af råmaterialet, behøver ikke at blive taget i betragtning igen her. Den sidste grænseflade i kæden er ansvarlig for at beregne emissionerne. Den "sidste grænseflade" henviser til certificerede virksomheder, der omdanner faste eller gasformige biomassebrændsler til elektricitet eller varme, og som er omfattet af RED II artikel 29.

Krav til beregning af drivhusgasemissioner under forarbejdning_(ep) under SURE-EU-systemet

Hvert forarbejdningssted skal garantere, at alle drivhusgasemissioner fra forarbejdning (ep) tages i betragtning i beregningen af drivhusgasemissioner. Dette omfatter emissioner fra selve forarbejdningen, affald, lækager og produktion af kemikalier eller produkter, der anvendes under processen. CO2-emissioner svarende til kulstofindholdet i fossile råmaterialer er også inkluderet, uanset om de forbrændes under processen eller ej.

Ved beregning af drivhusgasemissioner i henhold til SURE-EU fra forarbejdning (ep) indhentes følgende data på stedet fra driftsdokumenter:

• Årligt elforbrug [kWh/a]
• Varmeproduktion: Brændstoftype til dampgenerering (f.eks. fyringsolie, gas)
• Årligt brændstofforbrug [kg/a] til varmeproduktion
• Inputproduktion [kg/år]: Mængde af kemikalier eller produkter
• Årlig spildevandsmængde [l/a]
• Årligt udbytte af hovedproduktet [kg/år]

I henhold til SURE-EU skal data til beregning af emissioner måles eller baseres på anlæggets specifikationer. Den højeste værdi bruges til kendte emissionsintervaller for lignende anlæg. Reelle emissionsværdier bestemmes kun, hvis alle emissionsoplysninger registreres og videregives konsekvent. Yderligere emissioner skal tilføjes tilep.

Reduktion af udledninger gennem_CO2-fangst og -erstatning _(eccr)

Emissionsbesparelsen fra CO2-opsamling og -erstatning (eccr) i henhold til direktiv (EU) 2018/2001 vedrører direkte produktion af biomassebrændsel. Den er begrænset til emissioner, der undgås gennem opsamling af CO2 fra biomasse, og som anvendes i produktionen af produkter og tjenester i stedet for CO2 af fossil oprindelse. Hvis brugen af fossilt kulstof i produkter eller tjenester er almindelig, anser SURE-EU erstatningen med biogent kulstof for at være opfyldt, og der kræves ikke bevis. Ikke desto mindre skal der fremlægges dokumentation for de mængder af produceret biogent CO2, der rent faktisk anvendes kommercielt. Bevis for den første mængde fossilt CO2 fra biogener kunne se sådan ud:

• Følgesedler og fakturaer

• Detaljerede dokumenter om køb og modtagelse af biogen CO2

• Måleprotokoller og produktionsjournaler:

• Detaljerede optegnelser over mængden af produceret biogen CO2

• Kontrakter og aftaler

• Kontrakter med leverandører eller andre parter vedrørendebrugen af biogent materiale eller biogent CO2

Beregningen af emissioner (eccr) skal overholdes:

• Mængde af biomassebrændsel
• Mængde af biogent CO2

skal også bestemmes for CO2-behandling:

• Mængden af energi (elektricitet, varme)
• Mængden af hjælpematerialer
• Andre energiinput og deres udledning af drivhusgasser.

Følgende anlæg kunnedrage fordelaf opsamling afCO2:

• Biomassekraftværker
• Biogasanlæg
• Bioethanol-anlæg
• Biodiesel-anlæg

For alle anlæg er detvigtigt at have den rette infrastruktur og teknologi til effektivt at opsamle, lagre eller udnytteCO2.

_CO2-fangst og geologisk lagring _(eccs) i henhold til SURE-EU

Emissionsbesparelser fra opsamling og geologisk lagring (eccs), der ikke er inkluderet iep, vedrører kun emissioner, der er forhindret ved at opsamle og binde den frigivne CO2. Disse er direkte forbundet med udvinding, transport, forarbejdning og distribution af biomassebrændsel.

Ved beregningen af disse emissionsbesparelser (eccs) skal der tages hensyn tildem:

• Mængden af produceret biomassebrændsel
• Mængden af produceret biogen CO2

Følgende punkter skal også tages i betragtningvedbehandlingaf CO2 (komprimering og omdannelse til flydende kuldioxid):

• Mængden af forbrugt energi (elektricitet, varme osv.)
• Mængden af tilsætningsstoffer, der forbruges
• Andre procesrelaterede energiinput, der ikke er nævnt i denne liste, og de tilhørende drivhusgasemissioner af disse forbrugte mængder.

Overvejelser om emissionsbesparelser gennem opsamling og geologisk lagring afCO2 (eccs ) kræver gyldigt bevis for faktisk opsamling og sikker lagring. I tilfælde af direkte lagring skal det verificeres, at lagringsanlægget er lækagesikkert og i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF.

Besparelser fraeccs, der ikke er inkluderet iep, er begrænset til de emissioner, der forhindres ved opsamling og lagring. Disse er direkte forbundet med produktion, transport, forarbejdning og distribution af biobrændstoffer, forudsat at opbevaringen overholder direktiv 2009/31/EF.

Vurderingsperioden foreccs skal falde sammen med drivhusgasvurderingsperioden for den primære produktionsvej (biomassebrændstof) i henhold til SURE-EU.

Årsager til, at eccs ikke må drives lige så hyppigt som eccr

Carbon capture and geological storage (eccs- "emissionsbesparelser gennem opsamling og geologisk lagring") ogcarboncapture and replacement (eccr - "emissionsbesparelser gennem opsamlingog erstatning") har forskellige teknologiske, økonomiske og lovgivningsmæssige udfordringer og fordele. Nogle af grundene til, ateccs måske ikke bliver brugt så ofte someccr, er:

1. Infrastruktur og omkostninger:eccr kræver adgang til egnede geologiske formationer tilCO2-lagring samt infrastruktur til at transportere og injicereCO2 i disse formationer.Dette kan indebære betydelige omkostninger.
2. Langsigtet ansvar og overvågning: Når CO2 er lagret geologisk, er der behov for at overvåge lagringsstederne over en lang periode for at sikre, at der ikke er nogen lækager. Det kan betyde ekstra omkostninger og ansvar for operatøren.
3. Lovgivningsmæssige udfordringer: I mange lande er der strenge regler for geologisk lagring afCO2 for at minimere potentielle miljøpåvirkninger og risici for menneskers sundhed. Det kan bremse processen med at implementereeccs-projekter.
4. Økonomiske fordele vedeccr:eccr omdanner opsamlet CO2 til nyttige produkter eller brændstoffer, hvilket giver potentielle økonomiske fordele i forhold til simpel lagring.
5. Offentlighedens accept: Der kan være offentlig bekymring for sikkerheden ved geologiskCO2-lagring, især i områder tæt på potentielle lagringssteder.
6. Teknologisk modenhed: Selv om begge teknologier er avancerede, kan teknologien tilCO2-anvendelse(som medeccr) betragtes som mere udviklet og gennemprøvet i nogle brancher end teknologien til geologisk lagring.

eccs og eccr

Det er vigtigt at understrege, at bådeeccs ogeccr har deres egne fordele og udfordringer, og at begge teknologier kan være værdifulde i forbindelse med den globale indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser. Den faktiske udbredelse af disse teknologier kan variere afhængigt af regionale, økonomiske og teknologiske forhold.

Nuværendeeccs-projekter findes overvejende i skandinaviske lande som for eksempel Norge, da de har dennødvendige teknologi.

Samlet beregning SURE-EU

For atberegne de samlede emissioner fra produktionen af biomassebrændslet før energiomdannelse anvendes de værdier, dertidligere er fastlagt.

Eec=0 gCO2eq/MJ

El= 0 gCO2eq/MJ

Ep= 5,9 gCO2eq/MJ

Etd= 0,8 gCO2eq/MJ

Esca= -97,6 gCO2eq/MJ

E= 0 gCO2eq/MJ + 0 gCO2eq/MJ + 5,8 gCO2eq/MJ + 0,8 gCO2eq/MJ - 97,6 gCO2eq/MJ

Resultat = -91gCO2eq/MJ

Værdierne kan nu indtastes ved hjælp af ovenstående formel. Værdierne er standardværdier fra RED II. Standardværdierne resulterer i en besparelse på-91gCO2eq/MJ.

Beregning af drivhusgasreduktionen gennem den sidste grænseflade

Den sidste grænseflade bestemmer drivhusgasemissionerne "E" forårsaget af biomassebrændslerne i gCO2eq/MJ biomassebrændsel og beregner drivhusgasemissionerne forårsaget af biomassebrændslerne til varme- og/eller elproduktion i gCO2eq/MJ endeligt energiprodukt (el, varme).

Drivhusgasemissionerne fra biomasseanlæg, der kun genererer varme, beregnes som følger:

ECh= E /ƞh

Drivhusgasudledningen fra biomasseanlæg, der kun producerer elektricitet, beregnes som følger:

ECel= E /ƞel

ECh,el = samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt

E = den samlede udledning af drivhusgasser fra biomassebrændslet før den endelige omdannelse

ηel = elektrisk effektivitet, defineret som den årligt producerede elektriske effekt divideret med det årlige brændselsinput baseret på energiindholdet

ηh= termisk effektivitet, defineret som den årligt producerede nyttevarme divideret med det årlige brændselsinput baseret på energiindholdet

Eksempel: Hvis du vil beregne emissionerne efter konverteringen, skal du nu beregne -91gCO2eq/MJ (beregnet ovenfor) divideret med den elektriske virkningsgrad. Her er der antaget en virkningsgrad på 0,8 til illustrative formål. Hvis disse værdier nu divideres, er den samlede udledning af drivhusgasser fra detendelige energiprodukt -113,75gCO2eq/MJ.

Hvem skal foretage en drivhusgasbalance i SURE-systemet?

Økonomiske aktører, der modtager, handler eller forarbejder biomassebrændsler eller bruger dem til at generere elektricitet eller varme (køling), er forpligtet til at give specifikke oplysninger i SURE-EU-systemet om de drivhusgasemissioner, der genereres i den respektive operation, og til at videregive dataene til downstream-grænsefladen, forudsat at det konverteringsanlæg, der bruger biomassen, er forpligtet til at udføre en drivhusgasbalance i overensstemmelse med kravene i EU-direktiv 2018/2001. Sådanne anlæg er dem, der producerer biobrændstoffer eller brændstoffer. Drivhusgasregnskabet kan dog udføres på frivillig basis. Det betyder, at drivhusgasregnskaber ikke er obligatoriske i SURE-sektoren. Det betyder dog på ingen måde, at en sådan regulering ikke kan træde i kraft på et senere tidspunkt. Det kan selvfølgelig være nyttigt for fremtiden at have en GHG-balance udarbejdet i overensstemmelse med SURE. Nogle af grundene til dette kunne for eksempelvære

• Miljøbevidsthed: En SURE GHG-opgørelse kan hjælpe dig med at give et klart billede af din organisations eller virksomheds drivhusgasemissioner. Det giver dig mulighed for at gøre en indsats for at reducere disse udledninger og bidrager til at fremme miljømæssig bæredygtighed.

• • Et eksempel kunne være reduktion af metanudslip

• Styring af omdømme: Mange kunder og interessenter værdsætter miljøvenlig praksis. En GHG-balance og offentliggørelse af indsatsen for at reducere udledningen kan forbedre virksomhedens image.

• Økonomiske fordele: Analyse af drivhusgasudledninger i henhold til SURE kan hjælpe med at identificere ineffektive processer. En reduktion af disse udledninger kan hjælpe med at spareomkostninger

• Overholdelse af internationale standarder: Nogle gange kan overholdelse af frivillige standarder eller rammer give dig adgang til visse markeder eller partnerskaber, selv om de ikke er lovpligtige.

Kilder

Systemprincipper for anvendelse, forarbejdning og handel med biomassebrændsler og deres omdannelse til elektricitet og varme - https://sure-system.org/images/Systemdokumente_DE/Systemgrundsaetze/SSP-USE-de-1.3_NutzungBiomasse_final.pdf

Teknisk vejledning til beregning af drivhusgasser - https://sure-system.org/images/Systemdokumente_DE/TechnischeAnleitungen/TG-GHG-de-1.2_THG-Berechnung_final.pdf

Definitioner i SURE-systemet:
https://sure-system.org/images/Systemdokumente_DE/TechnischeAnleitungen/TG-DEF-de-1.3_Definitionen_final.pdf

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning)
EUR-Lex - 32018L2001 - DA - EUR-Lex (europa.eu)