Struktur og eksempler på beregning af en drivhusgasbalance i henhold til SURE-EU-systemet

Forklaring, struktur og omfang af en drivhusgasbalance  

Ifølge kravene i RED II skal drivhusgasreduktionen for produktion af varme og elektricitet fra biomassebrændsler i anlæg, der tages i brug fra 2021 og frem, være 70%. Det betyder, at brugen af biomassebrændsler, i modsætning til fossile brændsler som diesel, skal spare mindst 70% i produktionen af elektricitet og varme. For anlæg, der tages i brug efter 1. januar 2026, vil dette minimum blive hævet til 80%. Udledningen af drivhusgasser som følge af produktionen af biomassebrændsler og produktionen af elektricitet og/eller varme skal beregnes i henhold til en specifik formel for drivhusgasbalancen hos SURE-EU. 

Figur 1Formel til beregning af de samlede emissioner 

Mængden af drivhusgasser måles i en enhed, der hedder gram CO2-ækvivalent pr. megajoule (gCO2eq/MJ). Denne enhed bruges både til biomassebrændsler og til den elektricitet eller varme, der produceres af dem. 

Hvis der produceres både varme og elektricitet fra et biomassebrændsel, deles mængden af drivhusgasser mellem de to. Det betyder ikke noget, om varmen bruges til opvarmning eller køling. 

For at beregne, hvor mange drivhusgasser der spares ved hjælp af biomassebrændsler eller den elektricitet eller varme, der produceres af dem, kan man bruge forskellige metoder ifølge SURE-EU: 

• Med standardværdier (sidste grænseflade) 

• Standardværdierne for fugtighed er f.eks: 

• • Tilfælde 1: Biogas fra majs til elproduktion (åben opbevaring af digestat): 47gCO2eq/MJ 

• • Case 2: Biogas fra bioaffald til elproduktion (åben digestatlagring): 44gCO2eq/MJ 

• Økonomiske aktører må kun bruge standardværdien for drivhusgasreduktion til at påvise overholdelse af målet for drivhusgasreduktion, hvis  

• • Produktionsruten og råmaterialet i bilag VI til RED II er gældende, 
  • Drivhusgasemissioner på grund af ændringer i kulstoflagre som følge af ændret arealanvendelse (el-værdi) er lig med eller mindre end "0",  
  • Og - hvis der anvendes afstandsafhængige standardværdiklasser - er de tilsvarende transportafstande langs forsyningskæden blevet specificeret. 

• Med faktiske værdier som beskrevet i RED II 

• • De faktiske værdier kan beregnes på hvert niveau 
  • Faktiske værdier kan kun bestemmes på det tidspunkt, hvor de opstår i værdikæden (f.eks. kan emissioner fra dyrkning kun bestemmes i begyndelsen af værdikæden). 
  • Alle oplysninger om faktiske drivhusgasudledninger skal tages i betragtning i den individuelle drivhusgasberegning for alle elementer i formlen i henhold til RED II og videregives langs værdikæden.  

• Med en blanding af standardværdier og faktiske værdier 

• Med dekomponerede standardværdier (for specifikke dele af forsyningskæden) 

• • Disaggregerede standardværdier er kun tilgængelige for visse elementer i forsyningskæden (eec, ep og etd) gældende 
  • Hvis forhandlere bruger de disaggregerede standardværdier op til den sidste grænseflade, skal brugen af den disaggregerede standardværdi angives på leveringsdokumentet.  

Når man bruger standardværdier i SURE-EU, får man dem fra et bestemt sted i produktionskæden. Så skal leverandøren bare fortælle den næste i kæden, at han bruger standardværdien, og måske også hvor langt transporten er.  

Disse standardværdier gælder kun for visse dele af produktionskæden. Hvis de anvendes helt til slut, skal det fremgå af leveringspapirerne.  

 

Krav til beregning af drivhusgasemissioner ud fra faktiske værdier i SURE-EU

Produktion af råmaterialer (e_ec):

Dyrkning og høst af råmaterialer og produktion af kemikalier producerer drivhusgasser (GHG). For at reducere disse udledninger (eec) til SURE-EU skal der indsamles data om gødning, kemikalier, brændstofforbrug, elforbrug, råmaterialer og afgrødeudbytte. 

Ændring i arealanvendelse

I tilfælde af ændringer i arealanvendelsen (umdedikerede områder), som er blevet brugt fra skæringsdatoen den 1. januar. 2008 holdtn har og hvor produktion af biomasse er tilladt i henhold til RED II, skal være i overensstemmelse med De akkumulerede drivhusgasemissioner fra ændringen i arealanvendelsen beregnes og lægges til de resterende drivhusgasemissioner. emissionsværdier tilføjes. Ændringer i arealanvendelse forstås som ændringen i Bect på bunddækket. Disse bunddække omfatter skovklædte områder, vådområder, bebyggelser og andre områder. Dyrkede arealer og permanente afgrøder betragtes som én arealanvendelse. Der er visse områder, der blev betragtet som græsarealer i 2008 eller blev det senere. Du er nødt til at finde ud af, om de vil forblive græsarealer af sig selv eller ej, hvis ingen griber ind. Det kan være græsarealer med mange forskellige planter og dyr. På sådanne græsarealer er det ikke tilladt at dyrke materiale til biobrændsel. Det betyder så meget somat en konvertering fra for eksempel skovarealer eller græsarealer til et dyrket område udgør en ændring af arealanvendelsen, mens omlægning af en afgrøde (f.eks. majs) til en anden (f.eks. raps) ikke ville være en ændring i arealanvendelsen. Hvem der er bevist, at landbrugsarealet pr. 01.01.2008 betragtes som landbrugsareal. Rapporteret var, og der ikke er sket ændringer i arealanvendelsen efter skæringsdatoen, er el er lig med "0".  

Har du brug for et drivhusgasregnskab?

Krav til beregning af emissionsbesparelser som følge af forbedret forvaltningspraksis i landbruget (e_Sca)

Forbedret Landbrugsmetoder kan bidrage til emissionsbesparelser ved at berige kulstof i jorden.Disse forvaltningspraksisser omfatter blandt andet overgangen til en reduceret jordbearbejdning eller ingen jordbearbejdning, forbedret sædskifte, en forbedret gødningshåndtering og brug af naturlige Jordforbedringsmiddelsåsom kompost. Anvendelse af gylle/gødning som substrat for produktion af biogas og Biomethan betragtes ligeledes som forbedret landbrugsforvaltning, da diffuse feltemissioner undgås. Emissionsbesparelser fra eSca er gælder kun, hvis landbrugsforbedringstiltagene blev gennemført efter januar 2008.  

Krav til beregning af drivhusgasemissioner under transport og distribution (e_td) i henhold til SURE-EU-systemet

De emissioner, der genereres under transport og opbevaring af biomassen, skal også beregnes. Hvis der er flere transporttrin, skal hvert trin betragtes individuelt. Faktiske emissioner fra transport kan kun bestemmes, hvis alle oplysninger om grænsefladen til transporttrinene registreres og videregives konsekvent i hele produktionskæden. Den allerede ved produktion og dyrkning af råmaterialet behøver ikke at blive gennemgået igen her. Den sidste Redigeringertelle in i kæden er ansvarlig for at beregne udledningen. Som den "sidste grænseflade henviser til certificerede anlæg, der omdanner faste eller gasformige biomassebrændsler til elektricitet eller varme og falder ind under RED II artikel 29.  

Krav til beregning af drivhusgasemissioner under forarbejdning (e_p) i henhold til SURE-EU-systemet

Hvert forarbejdningsanlæg skal garantere, at alle drivhusgasemissioner fra forarbejdningen (ep) tages i betragtning i beregningen af drivhusgasemissioner. Dette omfatter emissioner fra selve forarbejdningen, affald, lækage og produktion af kemikalier eller produkter, der anvendes under processen. CO2-emissioner svarende til kulstofindholdet i fossile råmaterialer er også inkluderet - uanset om de forbrændes under processen eller ej. 

Ved beregning af drivhusgasemissioner i henhold til SURE-EU fra forarbejdning (ep), indhentes følgende data på stedet fra driftsdokumenter: 

• Årligt elforbrug [kWh/år]
• Varmeproduktion: Brændstoftype til dampgenerering (f.eks. fyringsolie, gas)
• Årligt brændselsforbrug [kg/a] til varmeproduktion
• Input produktion [kg/år]: Mængde af kemikalier eller produkter
• Årlig spildevandsmængde [l/a]
• Årligt udbytte af hovedproduktet [kg/år]. 

Til emissionsberegningen kræver SURE-EU, at dataene er målt eller baseret på installationens specifikationer. For kendte emissionsintervaller for lignende installationer bruges den højeste værdi. Sande emissionsværdier bestemmes kun, hvis alle emissionsoplysninger indsamles og rapporteres konsekvent. Yderligere emissioner skal rapporteres til ep tilføjes. 

Emissionsbesparelser gennem CO₂-separation og -udskiftning (e_ccr)

Emissionsbesparelsen fra CO2-fangst og -erstatning (eccr) under direktiv (EU) 2018/2001 relaterer direkte til produktion af biomassebrændsel. Den er begrænset til emissioner, der undgås ved at opsamle CO2 fra biomasse og bruge det i produktionen af produkter og tjenester i stedet for CO2 af fossil oprindelse. Hvis brugen af fossilt kulstof i produkter eller tjenester er almindelig, anses erstatningen med biogent kulstof ifølge SURE-EU for at være opfyldt, og der kræves ingen dokumentation. Ikke desto mindre skal der fremlægges dokumentation for de mængder biogent CO2, der produceres, og som faktisk anvendes kommercielt. Bevis for den første mængde fossilt CO2, der erstattes af biogent, kunne se ud som følger: 

• Følgesedler og fakturaer 

• Detaljerede dokumenter om køb og modtagelse af biogen CO2 

• Måleprotokoller og produktionsoptegnelser: 

• Detaljerede optegnelser over mængden af produceret biogen CO2  

• Kontrakter og aftaler 

• Kontrakter med leverandører eller andre parter om brug af biogent materiale eller biogent CO2  

Til emissionsberegningen skal der tages hensyn til (eccr): 

• Mængde af biomassebrændsel
• Mængden af biogen CO2  

For CO2-processering er det stadig nødvendigt at bestemme 

• Mængde af energi (elektricitet, varme)
• Mængde af hjælpestoffer  
• Andre energiinputvariabler og deres drivhusgasemissioner. 

Følgende anlæg kan drage fordel af opsamling af CO2s fordel: 

• Kraftværker til biomasse 
• Biogasanlæg 
• Bioethanol-anlæg 
• Biodiesel-anlæg 

For alle anlæg vil det være vigtigt at have den rette infrastruktur og teknologi på plads til at opsamle CO2 effektivt at adskille, opbevare eller bruge.  

CO₂-opsamling og geologisk lagring (e_ccs) i henhold til SURE-EU

Besparelser i emissioner fra opsamling og geologisk lagring (eccs), som ikke er inkluderet i ep vedrører kun de emissioner, der forhindres ved opsamling og lagring af den frigivne CO2. Disse er direkte forbundet med udvinding, transport, forarbejdning og distribution af biomassebrændsel.  

Til beregning af disse emissionsbesparelser (eccs) bør tages i betragtning: 

• Mængden af produceret biomassebrændstof
• Produceret mængde af biogen CO2 

I tilfælde af CO2-forarbejdning (komprimering og omdannelse til flydende kuldioxid), skal følgende punkter også overholdes: 

• Mængden af forbrugt energi (elektricitet, varme osv.)
• Mængden af forbrugte tilsætningsstoffer
• Andre procesrelaterede energiinput, der ikke er nævnt i denne liste, og de tilknyttede drivhusgasemissioner fra disse forbrugte mængder. 

Hensynet til emissionsbesparelser fra opsamling og geologisk lagring af CO2 (eccs) kræver gyldigt bevis for faktisk opsamling og sikker opbevaring. I tilfælde af direkte opbevaring skal det verificeres, at opbevaringstanken er tæt og i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF. 

Besparelser gennem eccssom ikke er i ep er begrænset til emissioner, der forhindres ved opsamling og lagring. Disse er direkte knyttet til produktion, transport, forarbejdning og distribution af biobrændstoffer, forudsat at lagringen er i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF. 

Vurderingsperioden for eccs skal være i overensstemmelse med drivhusgasvurderingsperioden for den primære produktionsvej (biomassebrændsel) i henhold til SURE-EU. 

Opsamling og geologisk lagring af kuldioxid (eccs- "Emissionsbesparelser gennem opsamling og geologisk lagring") og opsamling og erstatning af CO2 (eccr - "emissionsbesparelser gennem opsamling og erstatning") har forskellige teknologiske, økonomiske og lovgivningsmæssige udfordringer og fordele. Nogle af grundene til, at eccs må ikke betjenes så ofte som eccr...er: 

1. Infrastruktur og omkostninger: eccs kræver adgang til egnede geologiske formationer til CO2-lagring og infrastrukturen til transport og injektion af CO2 ind i disse formationer. Det kan være forbundet med betydelige omkostninger.
2. Langsigtet ansvar og overvågningNår CO2 er lagret geologisk, er der behov for at overvåge lagringsstederne over en lang periode for at sikre, at der ikke sker lækage. Det kan betyde ekstra omkostninger og ansvar for operatøren. 
3. Lovgivningsmæssige udfordringer: I mange lande er der strenge regler for geologisk lagring af CO2at minimere potentielle miljøpåvirkninger og risici for menneskers sundhed. Det kan lette processen med at implementere eccs-projekter går langsommere. 
4. Økonomiske fordele ved eccr: På eccr den udskilte CO2 omdannes til nyttige produkter eller brændstoffer, hvilket giver potentielle økonomiske fordele i forhold til simpel opbevaring. 
5. Offentlig accept: Offentligheden kan være bekymret for sikkerheden ved geologisk CO2-opbevaring, især i områder tæt på potentielle oplagringssteder. 
6. Teknologisk modenhed: Selvom begge teknologier er avancerede, er teknologien til CO2-brug (som med eccr) kan betragtes som mere udviklet og gennemprøvet i nogle sektorer end geologisk lagringsteknologi. 

Det er vigtigt at understrege, at både eccs såvel som eccr har deres egne fordele og udfordringer, og begge teknologier kan være værdifulde i forbindelse med den globale indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser. Den faktiske udbredelse af disse teknologier kan variere afhængigt af regionale, økonomiske og teknologiske omstændigheder. 

Momentan eccs Projekterne findes hovedsageligt i skandinaviske lande som for eksempel Norge, da de har den nødvendige teknologi.  

Samlet beregning SURE-EU

Um nu de samlede emissioner der anvendes i produktionen af biomassebrændstoffet før energiomdannelsen. at beregne, de værdier, som man tidligere bestemt.  

Eec=0 gCO2eq/MJ 

El= 0 gCO2eq/MJ 

Ep= 5,9 gCO2eq/MJ 

Etd= 0,8 gCO2eq/MJ 

Esca= -97,6 gCO2eq/MJ 

E= 0 gCO2eq/MJ + 0 gCO2eq/MJ + 5,8 gCO2eq/MJ + 0,8 gCO2eq/MJ - 97,6 gCO2eq/MJ 

Resultat = -91gCO2eq/MJ 

Ved hjælp af formlen ovenfor kan værdierne nu indtastes. Værdierne er standardværdier fra RED II. Standardværdierne resulterer i en besparelse på -91gCO2eq/MJ. 

Beregning af drivhusgasreduktionen gennem den sidste grænseflade  

Den sidste grænseflade bestemmer drivhusgasemissionerne "E" forårsaget af biomassebrændstofferne i gCO2eq/MJ biomassebrændstof og beregner drivhusgasemissionerne forårsaget af biomassebrændstofferne til varme- og/eller elproduktion i gCO2eq/MJ endeligt energiprodukt (el, varme). 

Den Drivhusgasemissioner fra biomasseanlæg, der kun producerer varme, beregnes som følger:  

ECh= E /ƞh 

Den Drivhusgasemissioner fra biomasseanlæg, der kun producerer elektricitet, beregnes som følger:  

ECel= E /ƞel 

EFh,el = Samlet drivhusgasudledning fra det endelige energiprodukt  

E = Den samlede drivhusgasudledning fra biomassebrændslet før den endelige omdannelse.  

ηel = Elektrisk effektivitet, defineret som den årligt producerede elektriske effekt divideret med det årligt anvendte brændstof baseret på energiindholdet.  

ηh = Varmeeffektivitet, defineret som den årligt producerede nyttevarme divideret med det årligt anvendte brændstof baseret på energiindholdet. 

Eksempel: Hvis man ville beregne udledningen efter konvertering, skulle man beregne -91gCO2eq/MJ (beregnet ovenfor) divideret med den elektriske effektivitet. Her blev der antaget en effektivitet på 0,8 til illustrative formål. Hvis vi nu dividerer disse værdier, kommer vi frem til en samlet drivhusgasudledning gennem det endelige energiprodukt på -113,75gCO2eq/MJ.  

Hvem skal lave en drivhusgasbalance i SURE-systemet? 

Operatører, der modtager, handler, behandler eller bruger biomassebrændsler til produktion af elektricitet eller varme (køling), er forpligtet til at give specifikke oplysninger i SURE-EU-systemet om de drivhusgasemissioner, der genereres i den respektive operation, og til at videresende dataene til downstream-grænsefladen, forudsat at konverteringsanlægget, der bruger biomassen, er forpligtet til at udføre drivhusgasregnskab i overensstemmelse med kravene i EU-direktiv 2018/2001. Sådanne anlæg er dem, der producerer biobrændstoffer eller brændstoffer. Drivhusgasregnskaber kan dog udføres på frivillig basis. Det betyder, at drivhusgasregnskaber ikke er obligatoriske i SURE-sektoren. Det betyder dog ikke, at en sådan regulering ikke kan træde i kraft på et senere tidspunkt. Selvfølgelig kan det være nyttigt for fremtiden at have en drivhusgasbalance udarbejdet i henhold til SURE. Nogle af grundene til at gøre det er f.eks:  

• Miljøbevidsthed: En GHG-balance i henhold til SURE kan hjælpe dig med at give et klart billede af din organisations eller virksomheds GHG-udledning. Det giver dig mulighed for at gøre noget for at reducere disse udledninger og bidrager til at fremme miljømæssig bæredygtighed.  

• • Et eksempel kunne være reduktion af metanudslip 

• Omdømmestyring: Mange kunder og interessenter værdsætter miljøvenlig praksis. Med en GHG-balance og offentliggørelse af indsatsen for at reducere emissioner kan virksomhedens image forbedres.  

•  

• Økonomiske fordele: Analysen af drivhusgasudledninger i henhold til SURE kan hjælpe med at identificere ineffektive processer. En reduktion af disse emissioner kan hjælpe med at spare omkostninger 

• Overholdelse af internationale standarder: Nogle gange kan overholdelse af frivillige standarder eller rammer give dig adgang til visse markeder eller partnerskaber, selv om de ikke er påkrævet ved lov.

Kilder

Systemprincipper for brug, forarbejdning og handel med biomassebrændsler samt deres omdannelse til elektricitet og varme https://sure-system.org/images/Systemdokumente_DE/Systemgrundsaetze/SSP-USE-de-1.3_NutzungBiomasse_final.pdf 

Tekniske instruktioner til beregning af drivhusgasser - https://sure-system.org/images/Systemdokumente_DE/TechnischeAnleitungen/TG-GHG-de-1.2_THG-Berechnung_final.pdf 

Definitioner i SURE-systemet: 
https://sure-system.org/images/Systemdokumente_DE/TechnischeAnleitungen/TG-DEF-de-1.3_Definitionen_final.pdf 

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning) 
EUR-Lex - 32018L2001 - DA - EUR-Lex (europa.eu)