Introduktion:
Uanset om det er klimaforandringer, forsyningssikkerhed eller biodiversitet. Landbrugssektoren er præget af konstante forandringer og står i stigende grad over for nye problemer, som skal løses.
Derfor er der både udfordringer i form af stadig flere regler og mange nye muligheder i form af nye forretningsidéer.
Mange af disse forretningsidéer fokuserer primært på emnet bæredygtighed. Som en logisk konsekvens går flere og flere impact-investorer ind i landbrugssektoren.
Impact-investering:
Impact-investering er en relativt ny måde at investere på, som ofte er i tråd med FN's mål for bæredygtig udvikling. Ud over ideen om bæredygtighed handler impact-investering også om at skabe et økonomisk afkast. Først og fremmest er det vigtigt, at en bæredygtig effekt rent faktisk kan måles.
Mulighederne for at måle effekten i nøgletal omfatter f.eks. kortlægning afCO2-udledningog i hvilket omfang forretningsmodellen reducerer den. Certificerede ESG-ratings og -indekser er også velegnede til at måle den positive effekt.
Men da især mange mindre eller unge virksomheder ikke har de økonomiske eller bureaukratiske midler til at administrere sådanne skabeloner, synes en gennemsigtig forretningsmodel baseret på FN's bæredygtighedsmål at give mening ved første øjekast.
I de fleste tilfælde er impact-investorer kapitalforvaltningsselskaber, forsikringsselskaber, pensionsfonde, banker, men også privatpersoner. Årsagerne til impact-investeringer er ændrede kundebehov hos investorerne eller løsningen af sociale problemer uden at opnå et maksimalt afkast.
FN's bæredygtighedsmål:
FN's mål for bæredygtig udvikling blev vedtaget i 2015 som "AGENDA 2030". Verdenssamfundet har forpligtet sig til at opfylde disse mål for en bedre fremtid. De omfatter økologiske, sociale og økonomiske aspekter (figur 1).
Hvorfor er impact investing interessant?
Selv om impact investing er en yngre sektor, er den i stærk vækst og har social medvind. Årsagerne til yderligere vækst i sektoren omfatter stigende internationale miljøstandarder.
Især EU har sat sig særligt ambitiøse mål i en international sammenligning for at reducere udledningen af drivhusgasser. Til dette formål indføres der vidtrækkende lovgivningsmæssige foranstaltninger, som igen kan ændre virksomhedernes og de private forbrugeres markedsadfærd.
Disse foranstaltninger omfatter f.eks. et emissionshandelssystem, der skal gøre forurening dyrere, indførelse af bæredygtige brændstoffer, et rent energisystem med egen energiproduktion og bæredygtig renovering af eksisterende bygninger.
Alene disse markedsændringer kan gøre den økonomiske situation for impact-investeringer endnu mere attraktiv i fremtiden.
EU med særligt ambitiøse klimamål:
EU har i høj grad overskredet sit emissionsreduktionsmål på 20 % for 2020. Ifølge de seneste skøn var udledningen af drivhusgasser i EU's medlemsstater i 2020 32 % lavere end i 1990 (figur 2). Ikke desto mindre er EU-landene stadig nødt til at gøre en betydeligt større indsats, hvis nettoreduktionen på 55 % skal nås i 2030. Derudover førte COVID-19-pandemien til den høje drivhusgasreduktion i 2020 som en særlig effekt.
Årsagerne til den langsigtede reduktion af drivhusgasser er en kombination af strukturelle økonomiske ændringer og et særligt fokus på bæredygtig energiproduktion.
Europa som drivkraft bag impact investing:
Internationalt klarer Europa sig særligt godt som investeringssted for impact-investeringer ifølge undersøgelser blandt investorer. Som det fremgår af diagram tre, var de hurtigst voksende regioner Vest-, Nord- og Sydeuropa (WNS Europe) og Øst- og Sydøstasien (SE Asia), som oplevede henholdsvis 25 % og 23 % sammensat årlig vækst i perioden fra 2015 til 2019.
Landbrugssektoren sammenlignet med andre impact investing-sektorer:
Mens WASH-sektoren er vokset mest inden for vand, hygiejne og sanitet, spiller landbrugssektoren også en ikke ubetydelig rolle (figur 4). Investeringerne i denne sektor steg i gennemsnit med 22 % mellem 2015 og 2019.
Selvom fødevarer og landbrug udgør en relativt lille andel af de forvaltede aktiver (9 % uden outliers), har 57 % af respondenterne en vis allokering til denne sektor, og den største andel af respondenterne (54 %) planlægger at øge deres allokeringer i de næste fem år (2020 Annual Impact Investor Survey).
Eksempler på impact start-ups fra landbrugssektoren i Tyskland:
Klim
Klim tilbyder en digital platform, der viser landmænd regenerativ dokumentation og finansieringsmuligheder. Fokus er her på regenerativt landbrug. Der anvendes f.eks. metoder, hvor jorden trækker mere CO2 ud af atmosfæren, end den frigiver. Det resulterer i positive sideeffekter som øget udbytte og mere modstandsdygtig jord. Samlet set gør det landbruget mere klimaneutralt. Dette sætter et særligt fokus på mål "13" (Klimaindsats) i FN's mål for bæredygtig udvikling.
Forskellige impact-investorer, såsom Green Generation Fund og WI Venture, har besluttet at investere i den unge virksomhed Klim i de seneste finansieringsrunder.
Skyseed
Skyseed muliggør genplantning af skove ved hjælp af droner og pelleterede frø. Det gør bæredygtigCO2-lagring mulig. Den unge virksomhed analyserer først den aktuelle situation og transporterer derefter de pelleterede frø til de rigtige steder i næste trin. Ligesom Klim fokuserer Skyseed også på mål "13" (klimaindsats) i FN's mål for bæredygtig udvikling.
Skyseed nød også godt af ny kapital fra impact-investorer med deltagelse af WI Venture og Better Ventures.
agriportance som en impact start-up:
Ud over Klim og Skyseed fokuserer agriportance også på forskellige bæredygtighedsmål. Det er primært målene "syv" (overkommelig og ren energi), "otte" (anstændigt arbejde og økonomisk vækst), "ni" (industri, innovation og infrastruktur) og "13" (klimaindsats).
Med den nuværende mediesituation, der fører til flere og flere opfordringer til uafhængighed af udenlandske gasforsyninger, tilbyder biometan et ægte lokalt alternativ. På grund af den generelle kraftige stigning i gaspriserne bliver det grønne alternativ biometan mere konkurrencedygtigt.
agriportance ønsker at gøre markedet for biometan mere effektivt ved at hjælpe biometanproducenter med at håndtere den bureaukratiske og komplekse drivhusgasbalance og med at finde en køber til de producerede mængder. Samtidig skal mineralolieselskaber støttes i at finde den rigtige producent på det meget fragmenterede marked med omkring 9.500 biogas- og biometananlæg i Tyskland.
Målene afspejles i agriportances forretningsmodel. Biometan er særligt velegnet som alternativ energikilde. Den er stort set klimaneutral, da den udleder 85 % mindre CO2 end det fossile alternativ naturgas. Det er også særligt attraktivt til brug i tung godstransport. Der er allerede omkring 900 CNG- og mere end 100 LNG-tankstationer i Tyskland. De 9.500 biogasanlæg er på udkig efter alternativer, da EEG-tilskuddet er ved at udløbe. At skifte til biometan kan være økonomisk lovende.
Sammenfatning og fremtidsudsigter:
I fremtiden vil impact investing fortsat spille en vigtig rolle i landbrugssektoren på grund af både social vilje og politiske ændringer. Det giver investorer og virksomheder mange muligheder for at tilpasse sig den foranderlige sektor i god tid. Agriportance yder også her et økologisk, socialt og økonomisk bæredygtigt bidrag.
