Indledning: et år med forsinkelser
I 2025 var det europæiske biometanmarked præget af et tydeligt mønster: vigtige lovgivningsmæssige beslutninger blev udskudt. Forsinkelserne, fra EU-databasen over biomassepakken til reformen af den tyske forbundslov om immissionsbeskyttelse (BImSchG), øgede usikkerheden for alle markedsaktører hele året. Den største indflydelse på markedet fik dog ikrafttrædelsen af FuelEU Maritime-forordningen (EU 2023/1805).
Internationale udviklinger
FuelEU Maritime: ny dynamik på markedet
Det nye afsætningsmarked for skibsbrændstoffer skabte næsten fra den ene dag til den anden en betydelig efterspørgsel og vakte stor interesse i branchen. Hvad angår beregningen af emissioner, bygger FuelEU Maritime-forordningen på RED II og skaber et stærkt incitament til brændstoffer med særligt lave drivhusgasværdier, som biometan fra husdyrgødning.
I begyndelsen var der juridisk usikkerhed om, hvorvidt energimængder, der allerede havde modtaget en afregningstarif, kunne medregnes. Den 10. april 2025 gav Europa-Kommissionen, efter en henvendelse fra agriportance, et utilfredsstillende svar: Ifølge Kommissionen er dobbelttælling udelukket, fordi forskellige aktører er forpligtede, medlemsstaterne under RED og rederierne under FuelEU Maritime. Kommissionen anførte desuden, at dette ville sænke omkostningerne for de forpligtede.
På denne baggrund viste reglen sig dog at være utilstrækkelig. De subsidierede mængder bio-LNG er ikke nok til at dække efterspørgslen. Priserne på de tilsvarende certifikater blev tredoblet i 2025. Allerede om sommeren var der ingen hollandske eller danske mængder tilbage. Desuden er producenter fra lande som Tyskland, der ikke modtager en afregningstarif, reelt udelukket fra dette marked.
Efterspørgslen er betydelig allerede i det første år: De første udbud nåede op på volumener på flere terawatttimer. På baggrund af rederiernes flådeudvikling må efterspørgslen forventes at fortsætte med at stige. For markedsadgangen spiller støttestrukturen i Europa dog en vigtig rolle. Da både subsidierede og ikke-subsidierede biometanmængder blev tilladt, kunne større volumener fra lande med støttebaserede afregningstariffer i startfasen tilbydes mere konkurrencedygtigt end ikke-subsidierede mængder fra Tyskland.
EU-databasen: yderligere forsinkelser
EU-databasen (Union Database, UDB), som oprindeligt skulle være obligatorisk for vedvarende gasser i november 2024, er betydeligt forsinket. De igangværende drøftelser tyder på, at den fulde indførelse måske først sker mellem udgangen af 2026 og begyndelsen af 2027. Udviklingen af en ensartet europæisk løsning med inddragelse af eksisterende nationale registre viser sig at være mere kompleks end forventet.
Samlet set forventes en harmoniseret database på mellemlang sigt at bidrage til markedsstabilitet og på lang sigt at føre til administrative lettelser. I startfasen skaber udsigten til yderligere dokumentationskrav dog enkelte steder bekymring, især blandt mindre aktører.
National lovgivning (Tyskland)
Biomassepakken: forsinket godkendelse
Biomassepakken blev vedtaget den 21. februar 2025, men fik først Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse kort før udbuddet den 1. oktober. Derfor trådte nogle skærpede regler, såsom det reducerede majsloft og afregning pr. driftskvarter, i kraft med det samme, mens andre fordelagtige elementer først fik virkning kort før oktoberudbuddet. Biomassepakkens fulde virkning vil derfor først kunne mærkes ved udbuddet i april 2026.
BImSchG-reformen: vidtrækkende ændringer
Udkastet til en ny udgave af forbundsloven om immissionsbeskyttelse (BImSchG) var i høring i flere måneder og blev først vedtaget af forbundsregeringen i begyndelsen af december, selv om den skal træde i kraft den 1. januar 2026. De planlagte ændringer ventes at få mærkbare konsekvenser for biometanmarkedet:
- Ophør af dobbelttælling af avancerede brændstoffer
- Skærpede bæredygtighedskrav
- Løbende stigning i drivhusgaskvoten frem til 2040
Mens bortfaldet af dobbelttællingen kan udfordre biometans konkurrenceevne i forhold til andre muligheder for opfyldelse, styrker de planlagte bæredygtighedskriterier og den højere kvote drivhusgasmarkedet som helhed. Udviklingen er alligevel svær at forudsige, især fordi den tilgængelige tankkapacitet inden for tung transport og gassektoren kun vokser begrænset. På kort sigt var det især regeringens BImSchG-udkast, der først blev offentliggjort to uger før årets udgang, der påvirkede kvotemarkedet kraftigt: Priserne på drivhusgascertifikater steg til over 500 €/tCO₂, mens prisen på biometan til brug som brændstof forblev uændret på ca. 13 ct/kWh.
EnWG-udkastet: utilfredshed blandt indfødningsanlæg
For indfødningsanlæg vakte udkastet til energiloven (EnWG), herunder den planlagte ophævelse af bekendtgørelsen om adgang til gasnettet (GasNZV), betydelig utilfredshed. For nye anlæg er det ikke fastlagt, hvordan anmodninger om nettilslutning skal behandles. Hidtil har biometananlæg med indfødning nydt en præferencebehandling og har ved nettilslutninger på under en kilometer kun selv skullet bære 25 % af omkostningerne.
Markedsudvikling og priser
Det tyske marked oplevede modsatrettede tendenser. Mens første kvartal var udfordrende for biometan fra husdyrgødning på grund af store tilgængelige mængder, primært mængder frigjort fra kontrakter med Landwärme, satte en vedvarende opadgående tendens ind efter prisbunden i maj. Udviklingen førte til en stabil efterspørgsel på det indenlandske drivhusgaskvotemarked, hvor prisen ved årets udgang var kommet sig til omkring 13 ct/kWh.
Omvendt sås et fortsat prisfald for kvaliteter fra restprodukter og energiafgrøder (NawaRo). Mens der i starten af året stadig blev betalt over 9 ct/kWh for restproduktkvaliteter i spothandler, lå priserne senest lige over 7 ct/kWh. Den britiske brændstofsektor (RTFO) viste sig at være en stabiliserende faktor og etablerede sig som et pålideligt afsætningsmarked.
For biometan fra energiafgrøder, der hovedsageligt anvendes under EEG, er situationen fortsat vanskelig: Faldet i antallet af kraftvarmeværker (BHKW) i elsektoren, som dena's branchebarometer har vist, reducerer afsætningsmulighederne mærkbart. Desuden satser udenlandske markeder i stigende grad på restproduktbaserede veje, hvilket yderligere begrænser efterspørgslen efter biometan fra energiafgrøder.
Udblik for 2026
Med blik på 2026 tegner der sig en fortsat stigende efterspørgsel efter produktionsveje med særlig stor klimaeffekt. Ved at omlægge sit system til emissionsbaserede kriterier (Bijmengverplichting, iblandingspligten) sætter Nederlandene allerede i 2026 en vigtig retning. Også i Storbritannien er lignende udviklinger undervejs.
For gødningsbaserede veje opstår der dermed varierede og hastigt voksende afsætningsmuligheder. Restproduktbaserede veje drager også fordel, om end i mindre omfang. Producenter af biometan fra energiafgrøder er derimod fortsat stærkt afhængige af tysk lovgivning. En mulig biomassepakke 2.0 kunne her give vigtige impulser, især for at sikre eksisterende produktionskapacitet og holde den økonomisk bæredygtig.