Biogas produceres ved mikrobiel nedbrydning af stoffer under anoxiske forhold. Den består af ca. 54 % metan og 40 % kuldioxid (CO2).
CO2 er farveløs, lugtfri og produceres f.eks. under forbrænding af kulstofholdige materialer, produktion af gødning og gæring.
Hvilke krav skal jeg opfylde for at kunne sælge min LCO2?
Forurenende stoffer udgør et problem i udnyttelsen af CO2 fra biometan. En europæisk industristandard blev skabt specifikt til dette formål. Det skete på initiativ af European Industrial Gases Association.
Standarden (EIGA DOC 70/17) regulerer grænseværdier for urenheder i ppm-området, oprindelse og verifikation. Derudover kræver Eiga-standarden risikoanalyser af fødevaresikkerheden og ledelsessystemer for fødevaresikkerhed, som også omfatter fermentering af substrater. I overensstemmelse med lovkravene skal alle leverandører indføre et HACCP-system (Hazard Analysis Critical Control Points). Denne fareanalyse identificerer kritiske kontrolpunkter (EIGA Doc 70/17, European Industrial Gases Association AISBL).
Hvad er markedsføringskriterierne for min flydende CO2?
- Sammensætning >99,97 vol.% CO2
- Fødevarekvalitet i henhold til EIGA 70/17
- Tryk ca. 20 bar (g)
- Temperatur ca. -30 °C
- Trykdugpunkt > -55°C
Hvordan foregår behandlingen og transporten af CO2?
CO2'en opsamles under biogasbehandlingen, renses og gøres flydende med et CO2-anlæg.
Der kræves en kompressor til kondenseringsprocessen, som komprimerer CO2'en i en sådan grad, at den overgår til flydende aggregattilstand.
CO2'en kan derefter leveres til industrien i særlige tankskibe til videre brug i stedet for at blive frigivet ubrugt i atmosfæren.
Hvad er de økonomiske fordele ved CO2-fangst og LCO2 Produktion?
For at salg af CO₂ skal være økonomisk rentabelt, skal markedsdeltagerne producere mindst 2.500-5.000 tons om året og tage hensyn til markedsmiljøet. Hvis købet sker fra en regional storkøber, kan der opnås priser på op til 50 euro pr. ton. Det skal bemærkes, at der sammenlignet med vintermånederne er en betydeligt større efterspørgsel efter CO2 fra bulkopkøbere på markedet i sommermånederne. Det skyldes et øget forbrug af f.eks. kulsyreholdige drikkevarer, tøris og kølemidler.
Hvordan opnås emissionsbesparelser gennem kulstofopsamling og genbrug?
CO2-reduktionen kaldes drivhusgasreduktionskvoten (GHG-kvoten). Producenter af fossile brændstoffer er lovmæssigt forpligtede til at reducere deres drivhusgasser. Hvis de ikke kan opnå dette i det krævede omfang, skal de betale bøder som kompensation. Dette vises som en procentdel og forklarer markedsføringen af bæredygtige brændstoffer i forhold til den samlede mængde (inklusive fossile brændstoffer). I øjeblikket er drivhusgaskvoten 7% og forventes at stige inden for 8 år til 25% i 2030 (https://ibbk-biogas.com/thg-quote, 11.08.2022).
Hvilken rolle spiller direktivet om vedvarende energi II (Red II)?
De typer af substrater, der tilføres biogasanlægget, spiller en vigtig rolle for afregningen. Det skal sikres, at der ikke kun anvendes fornybare råmaterialer, men også avancerede substrater som f.eks. gylle/gødning. RED II definerer, om der er tale om et bæredygtigt biobrændstof.
Hvis CO2 indfanges og gøres flydende (Carbon Capture Utilisation, CCU/ Carbon Capture Recycling, CCR) eller lagres geologisk (Carbon Capture Storage, CCS), tilføjes en bonus i form af negative emissioner til drivhusgasbalancen. For eksempel er den gennemsnitlige GHG-værdi for gylle/gødning -100 g CO2/MJ. Hvis der sker en flydendegørelse af CO2, tages der højde for yderligere -30 til 50 g CO2/MJ. En individuel beregning af besparelserne giver ofte mening her.